Børn og digitale medier

Børn og sunde vaner på de digitale medier

I dag er det helt normalt for børn og unge at vokse op med opmærksomheden rettet mod en skærm. På skærmen er der typisk adgang til digitale medier som udgør hele internettet, apps som ex. spil, sociale medier, billeder og div. praktiske funktioner til skole, fritid og arbejde. Selv små børn er vante mediebrugere, og det udgør ofte en stor del af deres liv hjemme og i skolen. Og for mange børn og unge foregår meget af deres sociale liv bag skærmen, hvilket både har fordele og ulemper.

Typisk bruger unge de sociale medier til at lave aftaler med deres venner og ikke mindst til at drille hinanden med sjove snaps. Andre bruger også mulighederne som primær kontakt med andre børn, hvis de ikke er så gode til at være sociale i skolen, eller hvis de føler sig ensomme. Der er altså et liv online, hvor vi kommunikerer og morer os samtidig med, at det også er måden hvorpå, at vi alle henter viden og kommer i kontakt med ligesindede. Kontakten foregår direkte men oftere i grupper, og der skabes dermed nye relationer verden over og ikke mindst holdninger i stil med at se et debatprogram, læse en avis eller diskuterer over middagsbordet. 

Prioritering af livet online frem for offline

Som voksen; fx lærer og ikke mindst forælder skal man være opmærksom på og oprigtig interesseret i, hvad det enkelte barn har af adfærd og forbrug på internettet generelt. Om der bruges apps eller browser er nettet vejen til det ønskede indhold og dermed også adgangen til alt andet, der sker på internettet. Brugen af digitale medier kan desværre også give problemer for børn og unge – tilsvarende voksne, og det er først og fremmest voksnes ansvar at guide og opdrage barnet til et sundt offline OG online liv. Børn og unge er nemlig ikke tilstrækkelig udviklet til at skelne mellem fake og like, porno contra hensynsfuld sex, egne og andres grænser osv.

Ud over nettets mulige risici for ex. grooming og voldelig indhold kan vaner og afhængigheden af at følge med i online universet skabe udfordringer i det fysiske liv som påvirkning af den mentale sundhed. Og så er der en udbredt tendens til at nedprioritere søvn, lektier og fysisk aktivitet for at være en del af online aktiviteterne, og nogle børn oplever endda social isolation ved for meget brug af digitale medier. 

Hvad kan vi gøre som forælder?

Det er blevet sådan, at børn fra tidlig folkeskolealder ikke kan undgå de digitale medier og dermed har brug for hjælp til at begå sig på internettet. Voksne med kontakt til børn spiller altså en meget vigtig rolle, når børn skal lære at navigere i den digitale verden. Det er ekstra vigtigt, at forældre sørger for at forholde sig kritisk til børns forbrug og tilsvarende være opmærksom på, hvordan skole, institution og andre steder, hvor barnet færdes, har styr på børnenes adfærd og tilgang til nettet. 

Små børn lærer fra deres forældre og søskende, og bruger dem som forbilleder. Overvej som forælder, hvor meget tid du selv bruger på dine skærme, og hvad du bruger tiden på. Dernæst overvej hvor meget tid der må bruges, hvornår og på hvad i jeres familie. Sæt regler som gælder for både voksne og børn, så du kan være et godt forbillede.

Derudover er det vigtigt at interessere dig for det, som dit barn bruger de digitale medier til. Find ud af, hvad dit barn laver, når de sidder ved en skærm. Udforsk hvad der findes af apps og hjemmesider, som kan bruges på en kreativ og lærerig måde. Børn vil gerne dele deres oplevelser så vær til stede, når dit barn er online.

Desværre foregår det meste mobning på de sociale medier igennem beskeder, videoer og kommentarer, og det kan være svært for voksne at få kendskab til, når det ikke længere kun sker mere synligt i skolegården, hvor voksne evt. kan gribe ind. Det er derfor også meget vigtigt at undervise dit barn i, hvordan man skal opføre sig på de sociale medier – præcis som vi vil opføre os, når vi står ansigt til ansigt med hinanden.

Rådgivning

Er du usikker og har brug for konkrete input, kan du i øvrigt hente hjælp via foreningens rådgivning, intallation af filtre på hjemmets netværk og denne guide til, hvordan du kan tale med børn om pornografi – åbenhed om seksualitet og dermed internetporno, der også møder børnene, er nødvendig uanset alder, når de benytter de digitale medier.

Her findes yderligere råd til, hvordan dit barn hjælpes til at navigere rundt i den digitale verden:

https://www.skole-foraeldre.dk/sektion/digitale-medier

https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse

Hvis du har brug for inspiration til at sætte filter og begrænsninger for dit barns adgang til internettet, er her samlet nogle muligheder:

https://mediesundhed.dk/viden-om/filtre-paa-netvaerket/

Få viden om de risici børn og unge er udsatte for på internettet, hvor der kan udvikles angst, skam og mistrivsel: 

https://mediesundhed.dk/viden-om/

Kilder

https://www.dr.dk/ramasjang/temaer/netstart/boern-og-digitale-medier

https://www.dr.dk/ramasjang/temaer/netstart/10-gode-raad-om-netstart

https://redbarnet.dk/foraeldre/like/boerns-tidsforbrug-paa-digitale-medier/

http://www.skoleborn.dk/nov_2015/15-mobning-pa-nettet.html

Scroll to Top

Brug for hjælp
Kontakt os, hvis du oplever bekymrende adfærd hos børn og unge i enten hjem, institution, skole eller på ungdomsuddannelse, der kan relateres til deres brug af digitale medier eller færden på digitale platforme – og som er af seksuel karakter.

Kontakt os og få personlig rådgivning

Onsdage kl. 15 – 17

Udenfor vores gratis telefoniske rådgivningstid, kan du vælge at sende en besked

Det digitale univers står åben for enhver

Få guiden tilsendt som pdf: “Beskyt børn mod online pornografi”

*Du skrives samtidig op til at modtage mails med viden, rådgivning og tilbud. Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Dine personoplysninger behandles efter gældende
persondatalov jf. vores Privatlivspolitik.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.