Kontakt os og få rådgivning
Hvem rådgiver vi?
Vores gratis rådgivning retter sig mod voksne, som er en del af børn og unges liv – forældre, pårørende og fagpersoner.
Telefon 3113 9778
Telefonrådgivningen er åben
Onsdage kl. 15 – 17
Udenfor vores telefoniske rådgivningstid kan du sende os en besked. Vi vender hurtigst muligt tilbage til dig.
Eller find inspiration afhængig af dit ansvar for børn og unge:
Hvad rådgiver vi om?
Foreningens rådgivere har omfangsrig faglig viden og mangeårig praksiserfaring på området, hvorfor de er eksperter i at analysere og vurdere forskellige slags problemstillinger, der handler om børn, unge og seksualitet i en digitaliseret verden. Hos vores telefoniske rådgivning kan du bl.a. få råd og viden om:
- hvilke former for interesser og adfærd hos børn og unge, der kan være udtryk for følgevirkninger af uhensigtsmæssige seksuelle påvirkninger.
- hvad du kan gøre, hvis du oplever bekymrende adfærd hos børn og unge.
- hvilke seksuelle påvirkninger, der kan være skadelige for børn og unge, samt hvilke følgevirkninger disse kan have for børn og unges trivsel, læring og udvikling.
- hvordan du som voksen kan vejlede og støtte børn og unge i at bruge, færdes og navigere på de digitale medier på en sund og alderssvarende måde.
Anden rådgivning, inspiration og viden
Udover at få gratis rådgivning over telefon, finder du som forælder, pårørende eller fagperson inspiration og viden om forskellige relevante emner under Viden om.
Søger du yderligere rådgivning og viden, har Mediesundhed for børn og unge forskellige andre tilbud til forældre og pårørende samt fagpersoner inden for børne- og ungeområdet.
For medlemmer
Som medlem af Mediesundhed for børn og unge får du mulighed for ekstra rådgivning i form af et månedligt online rådgivningstilbud, der fungerer som et fælles fora for medlemmer, hvor du kan deltage ved at stille spørgsmål, lytte til eller læse andres spørgsmål samt rådgivernes svar. Du kan samtidig støtte vores arbejde ved at blive medlem.
Brug for hjælp?
Har du brug for hjælp ud over den telefoniske rådgivningstid, er det muligt at sende en besked, som vi vender tilbage på indenfor et par dage. Du kan også hjælpe os med at rådgive andre ved at komme med dine egne anbefalinger.