Blogindlæg af Heidi Als Ringheim, formand i Mediesundhed for børn og unge
At begrænse adgangen til porno er et børnebeskyttelseshensyn, og handler dermed om børn. Det handler IKKE om voksnes ’frihedsrettigheder’ eller deres ret til at se porno. Det handler om børn og også om at tage stilling – på et oplyst grundlag.
Debatten om adgangsbegrænsning til porno får bølgerne til at gå højt. Men hvor meget ved den almindelige dansker i virkeligheden om, hvorfor et sådant tiltag er nødvendigt. Og hvor meget eller lidt viden har vi, der gør, at vi kan tage stilling, baseret på et korrekt oplyst grundlag.
Det er vigtigt at pointere, at forslaget om at begrænse adgangen KUN handler om, at begrænse adgangen for børn og unge under 16, for at værne om og beskytte børn i videst muligt omfang – og især de yngste. I den anledning ser Mediesundhed for børn og unge det engelske forløb, som en god inspirationskilde til efterfølgelse i Danmark.
Børn HAR adgang til porno – punktum!!
Vi mener, at tiltaget i Storbritannien er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og det gør vi, fordi vi ved, at selv små børn har let adgang til porno…også den ’hårdkogte’ af slagsen.
Vi ved, at porno kan skade børn på mange måder.
Vi ved også, at vi ER nødt til at gøre noget for at forhindre, at en hel generation drukner i en online porno tsunami.
En vigtig start
Det engelske tiltag blev for alvor ’sparket’ i gang i 2013, efter det for daværende premierminister David Cameron på et personligt plan var gået op for ham: hvor let børn har adgang til porno, og hvor let porno har adgang til børn, OG hvor store konsekvenser det kan have på små børn – men også unge – som udsættes for porno.
Stærkt politisk lederskab
Som familiefar og som politisk ansvarlig leder af hele Storbritannien tog han det personligt på sig at italesætte denne problematik og på stedet igangsætte proaktiv handling. Han fik enstemmigt støtte fra sit bagland og parlament til at udfordre, samarbejde og om nødvendigt at ’true’ nogle af de store IT-aktører på området. (se udpluk fra hans tale nederst på denne side).
De store søgetjenester fik en ordentlig røffel, med en helt klar udmelding fra en mand, som stod i spidsen for en af de store økonomier i verden: De skulle sørge for at udvikle løsninger og systemer, som skulle forhindre børns adgang til porno på nettet.
Han ville ikke høre på argumenter for, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre – han stod stålfast og udtalte, at hvis man kunne sætte en mand på månen og i øvrigt udtænke nettet og devices, så kunne man også udtænke nye løsninger og systemer til, hvordan børn kunne forhindres adgang.
De næste skridt var bl.a,. at nogle af de store søgetjenester blev påbudt, at der skulle findes løsninger, og der blev udformet lovgivning, der påbød at internetudbydere som fast standard, på deres internetforbindelser, skulle være uden automatisk adgang til porno, som en hjælpende hånd til forældre. Dette var en start på at begrænse børns adgang og samtidig ’tvinge’ IT-branchen til at deltage og også være medansvarlige.
Grundige forberedelser
Forinden Cameron og ’team’ iværksatte alt dette, havde der forude ligget et stort forarbejde fra mange instanser, der bl.a. omfattede på et dybere plan at undersøge såvel de skadelige virkninger porno på børn og unge, indlede samarbejder med diverse virksomheder og aktører på det digitale område, høre på erfaringer og input fra foreninger og interesseorganisationer som arbejdede med børns sundhed og trivsel. Bl.a. blev pornoens påvirkning på børn og unge undersøgt grundigt. Alt dette har ført til, at den lovgivning, under the Digital Economy Act, hvorunder Age Verification systemet er indbefattet, blev vedtaget i 2017 og bliver implementeret i slutning af 2019.
Væsentligt udgangspunkt for Danmark
Hele dette forløb er vigtigt at kende til for at forstå, at der har ligget mange og lange overvejelser og mængder af arbejdsprocesser forude for selve lovgivningen og den forestående implementering af selve systemet. Alle disse omstændigheder er noge,t som vi herhjemme kan tage ved lære af og ikke mindst bruge til at udvikle en dansk model. For de problemer og skader ved porno, som britiske børn oplever, er de samme som danske børn oplever, og det er derfor værd for os som danskere at lære af briternes erfaringer og bruge den viden, som de allerede har. Man behøver ikke at opfinde den dybe tallerken igen.
Andre lande følger og tager handling
I flere lande over hele verden er der også andre regeringer og fremtrædende politikere, såvel som behandlere, sundhedsfaglige personer, undervisere og div. organisationer, som spændt følger udviklingen i Storbritannien. Flere har da også igangsat indledende øvelser til at få lovgivning i eget land udformet og vedtaget, heriblandt fx Sverige og Australien, hvor de i lighed med briterne har iværksat tiltag af forskellig slags. Herunder undersøgelser etc.
Danmark må i gang
De regler og den lovgivning, der findes for at beskytte børn mod porno, blev skrevet, før børn havde adgang til nettet. I butikker må porno ikke udstilles i børnehøjde. Pornovideoer må ikke vises i tv på de tidspunkter, hvor børn normalt ser TV, og det er imod markedsføringsloven at placere pornobilleder på offentlige steder, hvor børn opholder sig, men online porno af enhver art får, uden så meget som en anmærkning, adgang til vores børn på få sekunder 24/7.
Nej – lovgivningen er ikke up-to-date. Derfor tager Mediesundhed for børn og unge fat på problematikken nu og opfordrer alle andre til at gøre samme. Det er et fælles anliggende – og de voksnes ansvar. Der ER nok evidens, der taler for at indføre adgangsbegrænsning og tiden er inde nu, til at Danmark også følger trop – for vores børns skyld. Det er nemlig dem det handler om.
Henvisninger til mere information om udfordringer og løsninger
Engelske undersøgelser foranlediget af den britiske regering:
https://www.childrenscommissioner.gov.uk/publication/basically-porn-is-everywhere/
Rapport fra New Zealand – How and Why young NZ’s view pornography:
https://www.classificationoffice.govt.nz/assets/PDFs/NZYouthPorn-OFLC-December2018-PrintVersion.pdf
Sagen der fik Cameron til at ’gå live’ i juli 2013:
https://www.theguardian.com/uk/2013/may/30/april-jones-murder-mark-bridger
Div. udpluk fra David Camerons tale d. 22. juli 2013
“I want to talk about the internet, the impact it’s having on the innocence of our children, how online pornography is corroding childhood and how, in the darkest corners of the internet, there are things going on that are a direct danger to our children and that must be stamped out. Now, I’m not making this speech because I want to moralise or scaremonger but because I feel profoundly, as a politician and as a dad, that the time for action has come. This is, quite simply, about how we protect our children and their innocence.”
“You hold hackathons for people to solve impossible internet conundrums. Well hold a hackathon for child safety. Set your greatest brains to work on this. You’re not separate from our society, you’re part of our society and you must play a responsible role within it.”
“Now there’s some who might say, ‘Well, it’s fine for you to have a view as a parent but not as Prime Minister. This is – this is an issue for parents not the state.’ But the way I see it, there is a contract between parents and the state. Parents say, ‘Look, we’ll do our best to raise our children right and the state should agree to stand on our side, to make that job a bit easier not a bit harder.’
But when it comes to internet pornography, parents have been left too much on their own. And I’m determined to put that right. We all need to work together, both to prevent children from accessing pornography and educate them about keeping safe online. This is about access and it’s about education.”
“Let’s be clear, this has never been a debate about companies or government censoring the internet, but about filters to protect children at the home network level”
Talen i fuld længde:
https://www.gov.uk/government/speeches/the-internet-and-pornography-prime-minister-calls-for-action
