Diagnose
Ny diagnose: Compulsive sexual behaviour disorder
World Health Organization (WHO) har udgivet en ny version af diagnosemanualen International Classification of Diseases 11 (ICD-11). ICD-11 er en verdenskendt diagnosemanual, der beskriver alle kendte fysiske og psykiske sygdomme.
”Compulsive sexual behaviour disorder” er nu blevet optaget som en diagnose i ICD-11. Den er klassificeret af WHO som en ‘forstyrrelsesdiagnose’ ift. mental sundhed.
Mange forskere og klinikere hævder også, at problematisk brug af pornografi kan betragtes som en adfærdsafhængighed.
Hvad er Compulsive sexual behaviour disorder?
Compulsive sexual behaviour disorder diagnosen karakteriseres ved, at et individ gentagne gange oplever ikke at have succes med at kontrollere intense seksuelle impulser og trang. Dette munder ud i gentagen upassende seksuel opførsel, der eksempelvis kan komme til udtryk via sexafhængighed, pornoafhængighed etc.
Individer med denne diagnose oplever, at den gentagne seksuelle opførsel er den mest centrale del af deres liv, og dette medfører, at de ofte forsømmer andre vigtige aspekter såsom familie, venner, socialt liv, uddannelse, arbejde etc. Denne opførsel skal være til stede i 6 måneder eller mere for at være en lidelse.
Baseret på teoretiske overvejelser og empiriske undersøgelser er der evalueret under hensyntagen til spørgsmålet, om de vigtigste egenskaber og processer involveret i vanedannende adfærd også kan observeres i problematisk pornoforbrug.
Betydning for diagnostificering og fremtidig forskning
Inklusionen af Compulsive sexual behaviour disorder diagnosen i ICD-11 giver en universel forståelse og anerkendelse af de individer, der lider under denne diagnose. Disse individer har brug for og søger ofte effektiv klinisk hjælp til at finde en balance mellem deres seksuelle opførsel og konsekvenserne af denne. Derudover vil inklusionen af denne diagnose fremme research af problemetisk seksuel opførsel, som kan tilføjes til den viden, vi allerede besidder om denne diagnose.
Teoretiske overvejelser og empiriske beviser antyder, at de psykologiske og neurobiologiske mekanismer, der er involveret i vanedannende lidelser, også er gyldige for forstyrrelse ved brug af pornografi. Systematiske undersøgelser, der adresserer potentielle interventionsstrategier, er en af de største udfordringer for fremtidig forskning, der leverer data til evidensbaseret forebyggelse og behandling af forstyrrelse ved brug af pornografi.
Forskningen bag optagelsen af diagnosen
Baseret på neurovidenskabelige undersøgelser har PhD i neuroscience Casper Schmidt forsket i de tidlige neurobiologiske markører for pornoafhængighed, hvilket i 2018 førte til dets optagelse på WHO’s liste over sygdomme og åbnede nye døre til behandling. Casper arbejder nu som adjunkt i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet – hør ham fortælle om baggrunden for forskningen https://youtu.be/
