Billeddeling

Hvad er ulovlig billeddeling?

Vi sender og deler billeder og videoer med hinanden som aldrig før, men nogle gange går det galt. Ulovlig billeddeling sker, når en person deler private, seksuelle eller krænkende billeder eller videoer af andre uden deres klare samtykke. Billeddeling kan ske offentligt på sociale medier såsom Facebook og Instagram, men det sker også gennem kommunikationsmidler såsom SMS, Snapchat eller Messenger.  

Hvert 3. barn har oplevet, at andre har delt et billede eller en video af sig selv, uden de gav samtykke.

Hvad må man dele?

Som udgangspunkt må man kun dele det, som man har fået samtykke til at dele. Dette gælder både deling af billeder på sociale medier, samt deling af billeder privat over for eksempel SMS. Det kan være strafbart at dele noget, hvis personen ikke har givet et klart og tydeligt samtykke. Det er ikke kun intime og seksuelle billeder og videoer, der ikke må deles, men det er også ulovligt at dele for eksempel portrætbilleder af andre, hvis de ikke har givet lov. Det er derudover også ulovligt at dele et seksuelt billede af en person under 18 år, selvom personen har givet samtykke.

Hvis man har modtaget et krænkende eller seksuelt billede eller video, som man ikke har fået lov til at få af personen, så skal man slette det med det samme.

Hvad kan forældre gøre?

Start samtalen om ulovlig billeddeling tidligt. Børn helt ned i 1. og 2. klasse har oplevet, at andre har delt billeder eller videoer af dem, uden de havde givet lov. Det er vigtigt som forælder at være opmærksom på, at det er en normal del af ungdomskulturen at tage billeder og videoer af sig selv og af andre, og derefter dele det på diverse sociale medier. Netop fordi det er blevet så stor en del af unges sociale liv i dag, så er det vigtigt at gøre sit barn opmærksomt på, at det kan være strafbart at dele billeder eller videoer af andre uden deres klare samtykke. Forklar dem konsekvenserne af ulovlig billeddeling, både personlige konsekvenser, men også konsekvenserne for personen, der bliver delt billeder af. 

Snak med dit barn om, at det er okay at sætte grænser, og at man også skal respektere andres grænser, rettigheder og privatliv. Gør det også klart for dit barn, at man aldrig kan være sikker på, at private billeder og videoer sendt i fortrolighed, vil forblive private. 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er blevet krænket?

Hvis du har oplevet, at andre har delt private, seksuelle eller krænkende billeder eller video af dig, uden dit samtykke, så kan man anmelde det til politiet. Dette kan gøres på politi.dk/anmeld.

Før man vælger at anmelde det til politiet, skal man overveje, hvad situationen er, hvor gammel man er, og hvad der er blevet delt. Hvis du er under 18 år og er blevet krænket, er det vigtigt fortælle en voksen om situationen. Dette kan være dine forældre, din lærer eller en anden betroet voksen.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har delt et billede eller en video uden samtykke?

Hvis du privat har delt et billede eller en video af en anden uden samtykke, så skal du kontakte personen, du har sendt billedet til og forklare, at det var en fejl, og at de skal slette materialet med det samme. Det kan derudover være en god idé at fortælle personen, du har delt billedet af, hvad der er sket, samt undskylde for hvad du har gjort.

Hvis du offentligt har delt billeder eller videoer af andre uden samtykke, så skal du kontakte dem, der styrer hjemmesiden, for at få billedet fjernet. På Redbarnet.dk kan man finde vejledninger til, hvordan man kan slette materiale, der aldrig skulle have været delt. 

Derudover kan det være en stor hjælp at søge hjælp, trøst og rådgivning fra en betroet voksen.

Kilder og links til mere information

https://dkr.dk/it/deling-af-billeder/

https://redbarnet.dk/sletdet/hvad-maa-man-dele-om-andre/

https://politi.dk/anmeld/it-relaterede-seksualforbrydelser/digitale-sexkraenkelser

https://bornsvilkar.dk/nyheder/knap-hvert-3-barn-udsaettes-for-billeddeling-uden-samtykke/

Scroll to Top

Brug for hjælp
Kontakt os, hvis du oplever bekymrende adfærd hos børn og unge i enten hjem, institution, skole eller på ungdomsuddannelse, der kan relateres til deres brug af digitale medier eller færden på digitale platforme – og som er af seksuel karakter.

Kontakt os og få personlig rådgivning

Onsdage kl. 15 – 17

Udenfor vores gratis telefoniske rådgivningstid, kan du vælge at sende en besked

Det digitale univers står åben for enhver

Få guiden tilsendt som pdf: “Beskyt børn mod online pornografi”

*Du skrives samtidig op til at modtage mails med viden, rådgivning og tilbud. Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Dine personoplysninger behandles efter gældende
persondatalov jf. vores Privatlivspolitik.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.