Aldersverificering

Hvordan virker aldersverificering?

Aldersbekræftelsesløsningen AV (Age Verification) er en digital børnesikringsforanstaltning, der er lovgivningsunderstøttet . Age Verification systemet placerer ansvaret hos leverandørerne af pornografi, for at kundernes alder verificeres, førend de får adgang til sider med porno. AV-løsningen indebærer sanktioner over for udbydere af online pornografi, hvis disse ikke opretholder og overholder loven. Sanktionerne kan bestå i, at adgangen til ISP-udbydere (internettet) og finansielle tjenester som betalingssystemer mv. blokeres, og overtrædelse kan til og med indebære større bødeforlæg.

Data leveres ikke til udbyderen

Aldersbekræftelsesproceduren sker via brugen af en tredjeparts betroet verifikationsproces – en proces der tillader adgang til allerede eksisterende valide datakilder (kreditkort, kørekort osv.). Udbydere af online pornografi opbevarer ikke de oplyste data – de skal blot anmode om verifikation fra eksisterende kilder (sikkerhedsløsning) for at fastslå alderen på den person, der anmoder om at blive verificeret. Lignende former for eID  er allerede eller vil blive implementeret i flere europæiske lande og har til formål at beskytte brugerens privatliv.

Websteder, der kun er beregnet til et voksent publikum, hvad enten det drejer sig om alkohol, tobak, gambling eller pornografi, får altså ikke anden information om brugeren, end at de er blevet verificeret eller ej.

Hvad bruges AV til

Age Verification i England bruges for tiden også til køb af alkohol og tobak online. Pornografi er ikke egnet til børn og unge, så AV er besluttet indført ved lov på dette område også. AV-løsningen er en foranstaltning, der respekterer voksnes ret til at vælge, men som samtidig respekterer og anerkender børns rettigheder til at være på nettet med højere grad af sikkerhed for at blive beskyttet imod potentielt skadeligt indhold.

Lysregulering på nettet

Foranstaltningen placerer ansvaret på pornobranchen/industrien ift. at overholde eksisterende klassificerings- og beskyttelsesforanstaltninger, der allerede er gennemført på tværs af andre sektorer (fx. film og medier). Aldersbekræftelsesforanstaltningerne ift. børns adgang til porno blev vedtaget ved lovgivning i Storbritannien i 2017 og vil blive implementeret i løbet af 2019  – læs pressemeddelelse på GOV.UK. Denne begrænsningsforanstaltning ift. pornografi er endnu ikke tilgængelig i Danmark men opmærksomheden er vagt i både pressens og politikernes kredse https://mediesundhed.dk/medierne-fandt-forslag-om-id-kontrol-paa-pornosider-relevant-at-tale-om/  

Mediesundhed for børn og unge arbejder netop for at påvirke politikere til at indføre en lignendende aldersbeskyttelse i Danmark. Der skal sættes en lysregulering op, så vi i højere grad kan slippe vores børn løs på internettets gader og stræder, uden de nuværende bekymringer om skadelige påvirkninger online, der har konsekvenser for en sund og naturlig (forældrestyret) udvikling af hjerner og indstillinger.

Din stemme er vigtig

På DR Aftenshowet 2.7.2019 blev der vist stor interesse fra minister til befolkningen generelt – se afstemning og program. Hvis du vil støtte foreningens arbejde i denne retning, har vi også brug for din stemme – den kan du bidrage med på den ene eller anden måde, for jo flere vi har i ryggen, jo mere vil politikere lytte. Se muligheder for at bidrage her. Og har du brug for at vende konkrete udfordringer om dine børn på nettet, tilbyder vi gratis rådgivning. 

Læs evt. en uddybning af teknologien til at begrænse: https://www.wired.co.uk/article/uk-porn-age-verification

Scroll to Top

Brug for hjælp
Kontakt os, hvis du oplever bekymrende adfærd hos børn og unge i enten hjem, institution, skole eller på ungdomsuddannelse, der kan relateres til deres brug af digitale medier eller færden på digitale platforme – og som er af seksuel karakter.

Kontakt os og få personlig rådgivning

Onsdage kl. 15 – 17

Udenfor vores gratis telefoniske rådgivningstid, kan du vælge at sende en besked

Det digitale univers står åben for enhver

Få guiden tilsendt som pdf: “Beskyt børn mod online pornografi”

*Du skrives samtidig op til at modtage mails med viden, rådgivning og tilbud. Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Dine personoplysninger behandles efter gældende
persondatalov jf. vores Privatlivspolitik.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.