“Det er på tide at forbyde PornHub.”
… skriver den britiske journalist Lauren Shirreff i The Telegraph (22. marts 2026), hvor hun argumenterer for, at gratis pornoplatforme bør forbydes for at beskytte børn og unge.
Det kan lyde drastisk. Men hendes pointe rammer ned i en virkelighed, vi også genkender i Danmark. Forskellen er bare: I Storbritannien tør man tage debatten. Det gør vi i langt mindre grad herhjemme.
En debat, vi undgår i Danmark
Shirreffs artikel er ikke et enkeltstående indspark. Den er en del af en bredere britisk debat, hvor politikere, forskere og organisationer åbent diskuterer pornoens konsekvenser for børn og unge.
I Danmark er tonen en anden. Her bliver diskussionen om porno ofte enten gjort til et spørgsmål om individuel frihed, reduceret til teknik (alderskontrol) eller helt undgået, fordi den er ubehagelig. Resultatet er, at vi taler for lidt om de reelle konsekvenser.
Vi handler kun halvt
Som Shirreff også peger på, er gratis pornoplatforme let tilgængelige, svære at regulere og ofte forbundet med grænseoverskridende indhold, der kan være skadeligt. Også i Danmark møder børn porno tidligt. Ofte ved et uheld. Ofte uden voksne omkring sig.
Det påvirker deres forståelse af:
- krop og grænser
- relationer og samtykke
- hvad sex overhovedet er
Alligevel nøjes vi med halve løsninger.
AltID er ikke en mirakelkur
I Danmark står vi over for indførelsen af aldersverifikation via AltID. Det er et vigtigt skridt, og det støtter Mediesundhed for børn og unge. Men vi må ikke bilde os selv ind, at det er nok.
Tekniske løsninger kan omgås. VPN-tjenester gør det muligt at skjule både alder og placering, og platformene er ikke nødvendigvis interesserede i at gøre det sværere for deres brugere.
Så spørgsmålet er: Har vi reelt kontrol – eller skaber vi bare en følelse af kontrol?
Storbritannien har allerede handlet på indholdet
En anden afgørende forskel er, at man i Storbritannien ikke kun taler om adgang – men også om indhold.
Her har man allerede forbudt pornografisk materiale, der viser kvælning (“choking”). Det skyldes en politisk erkendelse af, at denne type indhold kan normalisere farlig adfærd og føre til reel skade – især blandt unge.
Det er et vigtigt signal: Når indhold skader, regulerer man det.
I Danmark er vi langt fra den erkendelse, og vi har endnu ikke taget en tilsvarende politisk diskussion.
Platformene tjener på grænseoverskridelser
Shirreff retter en skarp kritik mod gratis pornoplatforme som PornHub og deres forretningsmodel.
Det er en kritik, vi bør tage alvorligt i Danmark. For når indhold er gratis, brugergenereret og styret af algoritmer, så ”belønnes” det, idet det fastholder opmærksomhed. Og det er ofte det mest grænseoverskridende.
Et forbud er en debat, vi mangler
Shirreffs konklusion er klar: Gratis pornosider bør forbydes. Man behøver ikke være enig i hele løsningen. Men hendes indlæg stiller et spørgsmål, som vi i Danmark i alt for høj grad undgår: Hvor går grænsen? Lige nu lader det til, at svaret er: ingen steder.
Hvis vi virkelig vil beskytte børn og unge i Danmark, kræver det, at vi gør mere end at indføre tekniske løsninger.
Det kræver:
- mod til at tage den svære debat
- politisk vilje til at regulere indhold
- tydeligt ansvar fra platforme
Og måske vigtigst:
At vi anerkender, at porno ikke bare er et privat anliggende – men også et samfundsanliggende.
Det handler ikke om at være imod sex
– Tværtimod.
Det handler om at give børn og unge mulighed for at udvikle en sund seksualitet – uden at blive formet af algoritmer og ekstremt indhold.
Den britiske debat viser, at det er muligt at tale åbent og handle politisk.
Spørgsmålet er, om vi i Danmark er klar til det samme.
Læs artiklen her: https://www.telegraph.co.uk/gift/0523195296333da4