Piger, porno og mental sundhed

4 (porno) fælder, der kan knuse selvtilliden og selvværdet

Online porno når ud til børn og unge tidligere end nogensinde før – og ja, også piger.

Det kan ske ved et “tilfældigt” klik, noget der dukker op på sociale medier, gamingsider, en ven der viser noget, eller et pres om at “følge med” for at passe ind. Men det, der ofte bliver omtalt som nysgerrighed eller “noget alle ser”, kan sætte sig som dybe spor i pigers trivsel, selvforståelse og grænsesætning. Alt sammen noget som vores rapport fra 2021 også påviste.

 

Hos Mediesundhed for børn og unge møder vi fortællinger fra forældre, fagfolk og unge selv, som peger på det samme: Når porno bliver en uofficiel “læremester”, kan det forvirre, skabe usikkerhed og misopfattelser – og i værste fald skade – både den mentale sundhed og relationer.

 

Her er fire mønstre, som går igen, når piger eksponeres for porno tidligt og/eller gentagne gange:

 

1) Ensomhed: Når porno påvirker den mentale trivsel og bliver til isolation

Mange piger opsøger ikke porno for at blive “tændt” – men gør det for at forstå, hvad andre taler om, eller for at føle sig inkluderet. Problemet er, at porno sjældent viser nærhed, omsorg og gensidig respekt. Den viser oftere sex uden tryghed, grænser og empati.

Det kan give en mærkelig dobbeltfølelse: Man ser noget meget intimt – men står helt alene med oplevelsen og fornemmelsen bagefter. Piger i flere internationale undersøgelser beskriver, at de føler sig urolige, forstyrrede eller direkte bange efter at have set pornografisk indhold, især hvis der indgår aggression, vold eller ydmygelse.

Det, de troede skulle give viden og “hjælpe” med at føle sig mindre udenfor, blev i stedet et ensomt gentagelses ”loop”:

1) Jo mere man ser, jo mere alene kan man føle sig.

2) Jo mere alene man føler sig, jo mere fristende kan det blive at flygte ind i mere indhold.

Porno dulmer ikke ensomhed. Det kan forstærke den og i stedet for tilknytning bringer det isolation.

En stor undersøgelse viste netop dette: at porno og ensomhed ”nærer” hinanden. Jo mere man ser det, jo mere ensom føler man sig. Og jo mere ensom man føler sig, jo mere vender man tilbage til porno, hvilket skaber et smertefuldt og tilbagevendende mønster.

I stedet for at lære, hvordan ægte kærlighed opleves og føles, får piger en forfalsket version. En version uden omsorg, samtykke eller empati. Som forskerne Levin og Kilbourne bemærkede i deres bog: ”So Sexy So Soon”: ”…objektiviserer pornografi mennesker (især kvinder) og tager sex ud af det at være i et omsorgsfuldt forhold.”

Det har ikke noget med sund intimitet at gøre og kan føre til isolation.

Desuden beskrev piger, at de følte sig ængstelige eller forstyrrede efter at have set porno, især når der var vold involveret. Og desværre er mest mainstream-porno voldelig, nedværdigende og følelsesmæssigt tom.

Porno lindrer ikke ensomheden. Potentielt  forstørrer porno blot ensomheds oplevelsen.

 

2) Lavt selvværd: Kropspres, præstationspres og “jeg er ikke nok”

Piger bombarderes også tidligt med seksualiserede idealer: hvordan man “bør” se ud, være, opføre sig – og hvad der giver værdi og opmærksomhed. Porno skruer ofte voldsomt op for den logik.

Når porno får lov at definere “det normale”, kan piger komme til at tro, at:

  • Deres værdi sidder i kroppen og udseendet.
  • Sex handler om at levere en præstation.
  • Grænser er noget, man skal være “cool” omkring at overskride.
  • Det at være ”sexet” kan betyde at finde sig i dominans, vold, pres eller ubehag.

Det skaber grobund for skam, kropsangst og en konstant følelse af ikke at leve op til idealer eller forventninger. Og det stopper ikke ved udseendet: Når kærlighed og anerkendelse kobles til seksuel ”performance” eller en perfekt formet ”porno” krop, bliver det svært at udvikle et solidt selvværd, der bygger på det hele menneske.

 

Heidi Olson, en specialsygeplejerske i USA inden for pædiatrisk speciale i seksuelle overgreb, ser ofte sager med piger med disse opfattelser – et fænomen som også begynder at være udtalt her i Danmark. Hun forklarer, at porno opmuntrer piger til at tro, at det at være “sexet”, fx at blive kvalt, få lussinger eller blive domineret, ikke kun er normalt, men også cool og sejt. Heidi, har igennem sit mangeårigt arbejde indenfor seksuelle overgreb på børn og unge oplevet første hånd hvordan porno normaliserer overgreb. Hun siger bl.a.:

”Desværre fører den samfundsmæssige opfattelse af voldelig sex og seksuel udnyttelse til, at piger ikke genkender, hvornår de er blevet udsat for overgreb eller ”overfaldet”. For eksempel har jeg set mange tilfælde, hvor teenagepiger er blevet kvalt under et overgreb, hvilket selvfølgelig er et stort tema i pornografi, og de ser det ikke som en stor ting. De finder måske andre dele af deres seksuelle overgreb krænkende, men de vil ikke godvilligt fortælle os om kvælning, fordi de ikke genkender det som skadeligt. Jeg har set dette ske gentagne gange, hvor pigen troede, at kvælning var manden, der forsøgte at være sexet, fordi de havde set det igen og igen i porno.”

Dette stemmer overens med resultater fra en britiske rapport fra 2023 udgivet af Children’s Commissioner for England: ”Evidence on pornography’s influence on harmful sexual behaviour among children”:

  • Teenagepiger i pornovideoer er mere tilbøjelige end voksne til at være målgruppe for voldelige handlinger.
  • De er mere tilbøjelige til at blive fremstillet, som om de “nyder” den voldelige aggression.

Og mange videoer fremstiller bogstaveligt talt seksuelle overgreb som nydelsesfulde.

Piger tager disse budskaber til sig:

  • 47 % siger, at piger forventer, at sex inkluderer aggression.
  • 42 % mener, at piger nyder at blive slået, kvalt eller såret.

Næsten halvdelen af de adspurgte i den britiske undersøgelse tror på dette.

Man kunne kortfattet erklære at:

Porno lærer drenge, hvad de kan forvente – og piger, hvad de skal acceptere.

Den seneste rapport fra Det Kriminalpræventive Råd viser os at vi er på vej i samme retning i Danmark når det gælder hård og dominant seksuelle handlinger og understøtter til dels denne opfattelse hos unge om hvordan hård, voldelig og dominerende sex normaliseres.

3) Angst og depression: Når hjernen og hjertet bliver overbelastet

Online porno er designet til at fange opmærksomheden og aktivere hjernens belønningssystem. Men hos børn og unge kan det føles ganske overvældende – og især hvis indholdet er voldeligt, ekstremt, krænkende eller forvirrende.

Efter “kick’et” til belønningscenteret kan der fx opstå:

  • Tomhed og tristhed
  • Skam og selvkritik
  • Uro, søvnproblemer eller grublerier
  • Forvirring om egne følelser og grænser

Tidlig pornoeksponering er således ikke harmløs. Studie efter studie bl.a. også den tidligere nævnte britiske rapport fra 2023 forbinder tidlig pornoeksponering med depression og angst.

  • Børn, der blev eksponeret for porno før 11-årsalderen, havde meget lavere selvværd end ældre brugere.
  • Tidlig, og forsætligt brug forudså senere depression.
  • Brug af porno i en ung alder knyttes til ”nye” psykiske problemer.

Disse tidlige oplevelser er med til at forklare, hvorfor pornoeksponering i barndommen kan være forbundet med depression og angst hos piger.

Tidlig og gentagen eksponering kan desuden gøre det sværere at finde ro, regulere følelser og navigere i relationer. For nogle bliver det en belastning, der ligner en form for udviklingsmæssigt chok: Noget man ikke var moden til at forstå eller håndtere – men som alligevel satte sig godt fast i kroppen og tankerne.

For piger kan porno således også blive en forvirrende skabelon i forhold til kærlighed: det blander nydelse med vold og lærer dem at forvente smerte som en del af hengivenhed, og fordi piger er mere tilbøjelige til at internalisere traumer og skadelige følelser, er de mere tilbøjelige til at opleve skam, selvskade, tilbagetrækninger og depression.

Læs mere om det her: https://assets.childrenscommissioner.gov.uk/wpuploads/2023/05/Evidence-on-pornographys-influence-on-harmful-sexual-behaviour-among-children.pdf

 

 

4) Forvrænget traumerespons: Når overgreb og overskridelse af grænser bliver “normaliseret”

En af de mest alvorlige konsekvenser er, at porno kan sløre unges forståelse af samtykke, grænser og overgreb.

Hvis man tidligt vænner sig til at se aggression, vold, ydmygelse eller tvang som en del af “sex”, kan det gøre det sværere at opdage, når noget i virkeligheden er forkert, skadeligt eller endda ulovligt. Nogle unge kan endda komme til at tro, at det er sådan, man “skal” være sammen – eller at smerte og pres er prisen for at blive valgt til. Noget som rapporten fra DKP om hård og dominant sex også påviser.

Det er dybt bekymrende, fordi det kan:

  • Gøre grænsesætning sværere
  • Øge risikoen for at acceptere utrygge og farlige situationer
  • Skabe skyld og skam, hvis man bagefter fortryder eller får det dårligt

Porno kan med andre ord flytte unges “normal-kompas” i en farlig retning.

Pornoens langsigtede mentale sundhedsmæssige konsekvenser for unge kvinder

Når porno bliver ”seksualunderviser”  i en tidlig alder, så forsvinder ”indlæringerne” desværre ikke bare når man bliver 18 år.

En undersøgelse viste, at voksne, der brugte seksuelt eksplicitte medier (porno), rapporterede:

  • Flere depressive symptomer.
  • Flere tabte mentale sundhedsdage.
  • Dårligere fysisk helbred.
  • Lavere generel livskvalitet.

Og  i forhold til kvinder, så oplevede de disse negative effekter endnu stærkere end mænd.

I en anden undersøgelse scorede voksne med selvrapporteret “problematisk pornobrug” (PPU) signifikant dårligere på tværs af alle målinger af psykiske lidelser som:

  • Depression
  • Angst
  • Tvangstanker
  • Fjendtlighed
  • Paranoia

Forskerne beskrev virkningen som “alvorlig psykisk lidelse”.

Pornoens langsigtede mentale sundhedsmæssige konsekvenser er tydelige på tværs af flere undersøgelser og  stemmer overens med, hvad den britiske børnekommissær konkluderer: ”…porno spiller en rolle i at forme og nære vold mod kvinder og piger. Når piger vokser op med at se voldeligt porno som noget normativt, påvirker det, hvordan de dater, hvordan de stoler på hinanden og andre, og hvordan de oplever intimitet.”

Piger er blevet oplært, til at tro at dominans er begær. At overgreb er normalt. At deres værdi ligger i deres seksuelle præstation.

Intet af det er sandt og det stjæler pigers glæde ved at indgå i en relation og kan skade deres mentale sundhed.”

Hvad kan man gøre?

Det har sikkert været tung læsning – og måske har det ødelagt den gode julestemning, men der er heldigvis meget, man kan gøre. Det vigtigste er ikke at tro man skal være ”specialist” på området før man gør noget. Det vigtigste er faktisk blot at tage det første skridt, være ”modig” til at tage samtalen, være  i nærværende kontakt med god ro – en ro, som også vil give barnet, teenageren, ro og modet til at fortsætte snakken med  dig.

 

Her er nogle ”greb”, der kan hjælpe med at tage snakken:

Tal med børn og unge…tidligt og aldersvarende – i hjertehøjde og i små bidder. Vent ikke til du synes at de er ”store nok” eller du er mere klar. Fra vores rapport ved vi at de fleste ser porno fra ca. 12 år og andre undersøgelser hos bl.a. rigspolitiet viser nogle børn helt ned til 6 år kan blive ”forbrugere”. Så det er vigtigt at tage snakken tidligt og som regel er det meget tidligere end man selv tror.

Bevar roen, når porno på en eller anden måde kommer op. Kritik eller et forskrækket ansigt kan ofte lukke for samtalen førend man får den begyndt. Men et åbent sind og venlig nysgerrighed åbner for den gode samtale.

Lær børn og unge om samtykke og grænser som noget helt konkret: “Hvordan mærkes et ja i kroppen?” – ”Hvordan mærkes et nej!”

Tal om kærlighed, respekt og tryghed – og hvad porno typisk ikke viser.

Mind piger om deres værdi: De er mere end en krop. Mere end et look. Mere end en præstation.

En julehilsen fra os til jer 🎄

Ovenpå dette måske lidt tunge og bekymrende læsning vil vi trods alt gerne sende en varm og glædelig julehilsen til alle jer forældre, fagfolk og unge, der følger os og støtter vores arbejde.  Tak fordi I, sammen med os, insisterer på, at børn og unges emotionelle, relationelle og seksuelle trivsel, grænser og værdighed betyder noget – også når det er svært at tale om.

Du kan hjælpe os med at gøre mere for at oplyse om og forebygge online pornoens skadelige indvirkninger ved at støtte os, Mediesundhed for børn og unge, med et årligt medlemskab på 250kr. Klik HerDin støtte hjælper os med at formidle evidens og viden, udvikle undervisningsmaterialer og konkrete redskaber, så flere børn og unge kan få et sundere, mere trygt og realistisk læring og forståelse om krop, seksualitet og relationer.

 

Du kan også støtte os med at købe vores nye spil ”HUSK”. Til januar 2026 barsler vi med et nyt analogt læringsbrætspil målrettet unge i 9.-10. klasse og ungdomsuddannelser. Spillet er udviklet til at gøre de svære emner mere tilgængelige og nemmere at snakke om. Se mere HER – Vil du gerne på vente købsliste når spillet udkommer, så skriv til os på kontakt@mediesundhed.dk

Glædelig jul og godt nytår – og tak fordi du er med til at passe på børn og unges mentale sundhed.

Scroll to Top

Brug for hjælp
Kontakt os, hvis du oplever bekymrende adfærd hos børn og unge i enten hjem, institution, skole eller på ungdomsuddannelse, der kan relateres til deres brug af digitale medier eller færden på digitale platforme – og som er af seksuel karakter.

Kontakt os og få personlig rådgivning

Onsdage kl. 15 – 17

Udenfor vores gratis telefoniske rådgivningstid, kan du vælge at sende en besked

Det digitale univers står åben for enhver

Få guiden tilsendt som pdf: “Beskyt børn mod online pornografi”

*Du skrives samtidig op til at modtage mails med viden, rådgivning og tilbud. Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Dine personoplysninger behandles efter gældende
persondatalov jf. vores Privatlivspolitik.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.